Vil du prøve noget sjovt – og måske ligefrem imponere dine tech-kyndige børn – så læg vejen forbi Kvickly Frederiksberg torsdag mellem 15.30 og 18.30 i denne uge. Så kan du nemlig træde ind i en drøm med Augmented Reality og måske vinde penge til en drømmerejse.

Rigtig mange af os går og drømmer om den ultimative rejse eller den ekstra lange ferie. Og drømmene flyver ekstra højt, når vi forestiller os, at vi har masser af penge på lommen. I denne uge kan drømmene få vinger, for Eurojackpots pulje har rundet de 488 millioner. I udvalgte butikker og varehuse landet over vil imødekommende stewardesser tage imod og guide de handlende direkte til drømmeland – via Augmented Reality. Og de drømme, de handlende kan ’rejse ind i’, er ikke tilfældigt valgt: ”Vi har taget pulsen på danskernes feriedrømme og danskerne er meget enige om, hvad vi ønsker os

Pressefoto AR

allermest. Hvis vi kunne, ville vi holde ferie resten af livet, ” fortæller Rikke Grønborg Crown, der er Head of Branding & Campaigns hos Danske Lotteri Spil, og fortsætter: ”Vi bad godt tusind danskerne om at drømme med og svare på, hvad de vil gøre med de hundredvis af millioner, der er på spil i Eurojackpot.” Efter ferie resten af livet følger skønne rejseaktiviteter med venner og familie. Fx at ’chartre et fly og rejse rundt til verdens syv vidundere med vennerne’ (20 %) eller at ’leje en tropeø med hotel, kokke, og dykkerinstruktører og invitere familien og vennerne med’ (20 %).

I Kvickly Frederiksberg gør Augmented Reality danskernes drømme håndgribelige.
Augmented Reality gør det muligt for alle at opleve, hvad de mange gode penge, der er på spil, kan bruges til. Mange drømmer i hverdagen om en ny carport og en ’ekstra løgring på sildemaden’. Men nu kan du få forsmag på at lande med egen jet på en lækker ø eller betræde et af Verdens syv vidundere. Med AR-teknologi kan du, med din telefon i hånden, warpe dig ind i en drøm – eller den virkelighed en vinder af Eurojackpot kan opleve.

I denne uge kan du fra Kvickly Frederiksberg træde direkte ud på en hvid sandstrand på en Bounty-ø med høj sol, eller spadsere en tur på Den Kinesiske Mur – direkte via din smartphone. Og har du ikke en smartphone med, inviterer stewardesserne dig til at prøve drømmerejsen på deres mobil.

Og hvad så med dem, der ikke vinder de mange millioner? Varehuschef Klaus Jensen i Kvickly Frederiksberg trøster gerne de kunder, der ikke snupper milliongevinsten med hjem. ”Hvem vil ikke gerne være millionær – jeg kan da godt se mulighederne i det. Ferie resten af livet, jo, jo. Men hvis du vil være sikker på et godt tilbud, så kom bare ind i butikken,” siger varehuschef Klaus Jensen, der glæder sig over at Augmented Reality er nået til Kvickly Frederiksberg. ”Og det vil da være sjovt, hvis det er én her i vores Kvickly, der løber med de 488 millioner, siger han og tilføjer kækt: ”For så skal der vel handles igennem.”

Prøv i Kvickly Frederiksberg og vind
Der er også en ekstra gevinstmulighed for alle, der lægger vejen forbi Kvickly Frederiksberg. Blandt alle der prøver rejseportalerne, trækkes der lod om et gavekort på hele 5.000 kroner til Spies.

Faktaboks:
1.336.087.118 danske kroner. Så meget er der i alt vundet i Eurojackpot i Danmark siden 2012
106 danskere er blevet Eurojackpotmillionærer siden 2012
315 millioner kroner er det højeste beløb vundet i Danmark. Det skete med en Eurojackpotkupon, købt i Helsingør i 2015. På andenpladsen kom i 2018 en person fra Kalundborg, som vandt 210 millioner kroner i Eurojackpot.
4,8 milliarder kroner er den historiske verdensrekord i lottogevinst. Vinderen, en 53-årig kvinde i Massachusetts, valgte at fejre gevinsten med at blive i sengen og samme dag opsige sit job som patientplejer på det lokale hospital. Jobbet havde hun haft i 32 år.

Om Eurojackpot.
Eurojackpot blev lanceret d. 23. marts 2012, og populariteten er steget støt siden lanceringen. I Eurojackpot spiller man med flere lande (18 stk.) i Europa, og der er derfor altid minimum 63 millioner DKR. i 1. præmiepuljen. Vindes puljen ikke, når den hurtigt svimlende højder – helt op til 570 millioner danske kroner. Herefter bliver puljen fordelt til 2. præmiegruppen. Trækningen af vindertallene i Eurojackpot sker hver torsdag, og man kan nå at spille med indtil kl. 19.