Cisternerne genåbner den 21. april 2021 – udstillingen Event Horizon er forlænget resten af året:

Efter 4 måneder uden publikum i de mørke søjlegange, er det heldigvis snart muligt at opleve eller genopleve den anmelderroste udstilling Event Horizon af Tomás Saraceno.

I Event Horizon inviteres de besøgende på en underjordisk sejltur i Københavns tidligere vandreservoir. Som små satellitter flyder man gennem de gamle cisterner og passerer oplyste edderkoppespind og glimtende sølvsfærer undervejs.

Du kan allerede nu booke billetter til udstillingen online.

Åbningstider:
21. april – 30. november 2021

Mandag: lukket
Tirsdag-onsdag: kl. 11-18
Torsdag: kl. 11-20
Fredag-søndag: kl. 11-18