Aktuelt2

Haver til maver / fotograf Kasper Leegaard

Åbningsfest på Haver til Mavers nye skolehave-center

Skolehaveorganisationen Haver til Maver byder nu velkommen i Haver til Maver-huset midt på Frederiksberg. Det markeres med festligt åbent hus, fejring og indvielse af Frederiksbergs nye grønne centrum onsdag 26. marts kl. 16.30-19.00. Det smukke Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus er genopbygget og lever videre som Haver til Mavers nye nationale hovedsæde.

Pressefoto Ruby Hotels

Ruby kommer til Danmark med sit første hotelprojekt i København

Ruby Hotels, der blev grundlagt af CEO Michael Struck, fortsætter sin europæiske vækst med et nyt projekt i København. Dette blander Lean Luxury-design med en omhyggeligt restaureret arkitektonisk ramme. Ombygningen af en eksisterende kontorbygning på Gammel Kongevej 74A vil danne rammen for et Ruby Hotel med 219 værelser fordelt på seks etager, og som har med levende offentlige rum, en vinterhave i stueetagen og en tagterrasse på øverste etage med panoramaudsigt over byen.

Partybusser fik forbud mod at køre videre

Partybusser fik forbud mod at køre videre

Midt- og Vestsjællands Politis tungvognscenter gennemførte fredag en kontrol af partybusser i København. Kontrollen blev gennemført sammen med Københavns Politis færdselsafdeling og Færdselsstyrelsen. I alt blev der kontrolleret syv partybusser samt en almindelig bus ved kontrollen. Seks af busserne blev testet på politiets bremseprøvestand og fem af dem fik forbud mod at køre videre med passagerer og en fik inddraget nummerpladen på stedet.

Søg tilskud til friluftsliv fra Lokalforeningspuljen

Søg tilskud til friluftsliv fra Lokalforeningspuljen

Mangler jeres lokalforening penge til at sætte nye friluftsaktiviteter i gang, til nyt udstyr til aktiviteterne eller til noget helt tredje, der giver mere og bedre friluftsliv i jeres lokalområde? Foreninger tilknyttet en af de 87 organisationer, som er medlem af Friluftsrådet, kan nu igen søge om tilskud fra Lokalforeningspuljen. Lokalforeninger kan søge støtte på op til 40.000 kroner til aktiviteter, materialer eller faciliteter, der kan styrke foreningens frivillige arbejde og daglige virke med friluftsliv, og der er ikke krav om medfinansiering.

Politiet tager objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug i et pilotforsøg

Politiet tager objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug i et pilotforsøg

I en pilotperiode frem til efteråret vil Københavns Politi anvende objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med gennemgang af videomateriale, som politiet har indhentet i efterforskningen. Teknologien forventes at blive en væsentlig støtte for efterforskerne, når de søger efter bestemte objekter eller ansigter i indsamlet videomateriale.

Cisternerne. Foto: Frederiksbergmuseerne

Nu kan du blive gift af Ellen Hillingsø, Glenn Bech eller Apolonia Sokol

Hvor drømmer du om at sige dit livs vigtigste ja? Mellem Rudolph Tegners statuer? I Riddersalen på Frederiksborg? Eller omgivet af samtidskunst på Copenhagen Contemporary? Og vil du vies af Ellen Hillingsø? Apolonia Sokol? Eller Glenn Bech? Kulturfestivalen Golden Days åbner nu for, at smaskforelskede og giftemodne par kan ansøge om at holde deres store dag i helt særlige rammer med kulturelt stjernedrys – uden at det koster en krone at være med. Giftefogeden er skiftet ud med store kulturpersonligheder, der hver især vil agere ceremonimester og forestå vielserne med deres personlige bud på et moderne kærlighedsritual. Festivalen åbner for ansøgninger i dag.

Foto: Anne Beth Witte

Foretræde: Kom i dialog med politikerne

Er der noget, du gerne vil drøfte med politikerne i Frederiksberg Kommune, så kan du få foretræde for de politiske udvalg den 24. marts. Tilmelding senest den 10. marts.

PR-foto KU,BE

I år har de hele ti Vinterjazz-koncerter i KU.BE

De har ti koncerter i KU.BE under Vinterjazz 2025! – fra den 31. januar til den 28. februar. Få et overblik her.

Foto ABW

‘Club on ice’ på skøjtebanen

Sæt kryds i kalenderen, inviter dine venner, og glæd dig til to uforglemmelige aftener fyldt med musik, skøjteløb og masser af sjov!

I weekenden den 31. januar og 1. februar forvandles skøjtebanen på Frederiksberg Runddel til et lysende vinterlandskab, der emmer af feststemning! Deres imponerende dekoration og club lights vil skabe en spektakulær atmosfære.

Ejendommens placering med fredede historiske bygninger som naboer på yderst begrænset plads har stillet store krav både byggeteknisk og myndighedsmæssigt. Foto: Claus Pryds

Haver til Maver har fået nøglerne til nyt hovedsæde

Frederiksbergfonden har tidligere støttet opstart og drift af skolehaverne, der ligger i husets baghave i Frederiksberg Have. Derfor har fondens engagement i ejendommen været en naturlig forlængelse af bestyrelsens ønske om at medvirke til børns almene dannelse inden for madkundskab og naturforståelse på Frederiksberg.