Aktuelt2

Poul Jepsen / Pressefoto

Frederiksberg ansætter ny by-, kultur- og miljødirektør

En enig kommunalbestyrelse udpegede onsdag aften Poul Jepsen til ny by-, kultur- og miljødirektør i Frederiksberg Kommune. Poul Jepsen har tidligere været vicedirektør i Frederiksberg Kommune, og han kommer fra en stilling som teknisk direktør i Rødovre Kommune.

Er du tilmeldt Dit Frederiksbergs nyhedsbrev?

Er du tilmeldt Dit Frederiksbergs nyhedsbrev?

Vi sender et nyhedsbrev 1 gang om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere og andre begivenheder. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.

Politikere vil have flere unge til at vælge erhvervsuddannelser

Politikere vil have flere unge til at vælge erhvervsuddannelser

For få unge i Region Hovedstaden vælger at tage en erhvervsuddannelse, og derfor oplever virksomheder og velfærdssektoren en voksende mangel på faglærte. Samtidig står hele 20.000 unge i alderen 16-25 år helt uden for uddannelse og job i regionen. Regionsrådet i Region Hovedstaden har derfor besluttet at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg, som skal arbejde med at gøre erhvervsuddannelser til et mere attraktivt valg for unge. I sit arbejde vil udvalget inddrage unge, organisationer, erhvervslivet og skolerne og prøve at finde løsninger sammen.

Foto ABW

Flere piger til fodbold på Frederiksberg

”Vi er gået sammen for at samle alle stærke kræfter i de tre klubber om vores fælles ambition. Den er, at mange flere piger skal opleve den glæde og det fællesskab, fodbolden rummer. Vi vil skabe en kultur for, at Frederiksberg-piger selvfølgelig spiller fodbold,” udtaler Keld Jørgensen, fodboldformand i KB. De tre klubber etablerer en række events og tiltag over de næste to år. Der vil blive afholdt en lang række fællestræninger og events, fx ’Tag din veninde med til træning’.

Vinterferie på Frederiksberg

Vinterferie på Frederiksberg

Skolernes vinterferie er lige om hjørnet. Savner du inspiration til, hvad I kan lave på Frederiksberg, så læs mere her. I kan også finde et overblik på Dit Frederiksberg’s kalender her.

Seks efterlyses for vold mod politiet efter fodboldderby

Seks efterlyses for vold mod politiet efter fodboldderby

Efter kampen var slut, og tilskuerne havde forladt Parken, opstod der uroligheder flere steder på Østerbro. I flere tilfælde kom betjente til skade, og de måtte anvende stave mod grupper af fodboldtilhængere. ”Vi har siden den 12. november haft en omfattende efterforskning af sagerne, og på den baggrund mener vi at kunne påvise, at de seks personer på billederne har sparket betjente eller kastet genstande efter dem. Vi har dog endnu ikke identificeret de mistænkte,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel. Københavns Politi har derfor besluttet at offentliggøre overvågningsbillederne. Borgere, der har oplysninger om personerne på billederne, bedes henvende sig på telefon 1-1-4.

Københavns Politi etablerer tre visitationszoner

Københavns Politi etablerer tre visitationszoner

Det er politiets vurdering, at der fortsat er en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø. Der har i den seneste tid været flere hændelser i Københavns Politikreds, som efter politiets opfattelse har rod i konflikten. Det gælder blandt andet, da en håndgranat blev kastet ind i en kiosk på Islevhusvej i Brønshøj den 30. december, hvor en 19-årig mand blev alvorligt såret. Det gælder ligeledes sagen fra Worsaaesvej på Frederiksberg den 13. januar, hvor en 22-årig mand blev dræbt af skud i en bil.

Tronskiftet – det største fyrværkeri i Tivolis historie

Tronskiftet – det største fyrværkeri i Tivolis historie

Hermed billederne og video fra det største fyrværkeri i hele Tivolis 180-årige historie. En flot fejring af vores nye Konge og Dronning og for at takke Hendes Majestæt, Dronning Margrethe den 2.

Nicolas Bro m.fl. er tilbage i Reumertvindende forestilling på Teatret ved Sorte Hest

Nicolas Bro m.fl. er tilbage i Reumertvindende forestilling på Teatret ved Sorte Hest

Gå ikke glip af et gensyn med de herrer Nicolas Bro, Mads Wille og Steen Stig Lommer samt Lue Støvelbæk, som er ny mand på stjerneholdet i teaterchef Maria Vinterbergs prisbelønnede iscenesættelse. Også denne gang har forestillingen kurs mod komplet udsolgt allerede inden repremieren den 27. januar 2024.

23 sigtet for hvidvask – hjalp bagmænd med at svindle via Facebook

23 sigtet for hvidvask – hjalp bagmænd med at svindle via Facebook

De sigtede er i alderen 17 til 54 år og er mistænkt for at have modtaget mellem 6.500 og 50.000 kroner på deres konti for derefter at have hævet eller videreoverført pengene til pt. ukendte bagmænd. Bagmændene har hacket Facebook-profiler, som de efterfølgende har brugt til bedrage den hackedes venner og familie. De har udgivet sig for at være den hackede person, der havde akut behov for at låne penge til at betale en regning.