Anette Rahbæk har været i fuld gang med at hænge sin udstilling af malerier og akvareller op i Galleri Øckenlund. Du kan se udstillingen fra 1. januar til 23. januar. 

Anette Rahbæk skriver om sine malerier:

“Med klare farver og rene linjer balancerer malerierne på kanten af det futuristiske. Og det er lige præcis det, der giver dem kant og gør dem spændende. De er nemlig baseret på virkelige mennesker, og det kan ses.

Malerierne skal være lækre, forunderlige og skønne at kigge på. De skal kunne hænge alene og stadig fylde hele rummet med stemning og intensitet, og de skal kunne hænge sammen, uden at de råber ad hinanden.”

I udstillingsperioden har Galleri Øckenlund åbent torsdag og fredag fra kl. 14 til 17 og lørdag fra kl. 10 til 13.

   

Du finder Galleri Øckenlund på Kronprinsesse Sofiesvej 6. Du kan læse mere om Anette Rahbæk her.