Hovedstadens Beredskab har indført afbrændingsforbud fra kl. 12 den 15. juni. Forbuddet forventes også at være gældende Sankt Hans aften.

På grund af den lange periode uden nedbør indfører Hovedstadens Beredskab afbrændingsforbud i følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, København, Dragør og Frederiksberg gældende fra den 15. juni 2018 kl. 12.00.

Afbrændingsforbuddet omfatter al brug af åben ild og afbrænding, herunder brug af apparater, der fungerer ved forbrænding af fast, flydende eller gasformigt brændstof. Forbuddet gælder også brug af engangsgrill og brug af indrettede bålpladser. Eneste undtagelse fra forbuddet er brug af egnet grill på ubrændbart underlag i egen have.

Afbrændingsforbuddet er i kraft, indtil Hovedstadens Beredskab vurderer, at der ikke længere er en forhøjet brandrisiko i naturen. Det vil typisk være, når der er faldet en tilstrækkelig mængde nedbør.

Læs mere og hold dig opdateret på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside.

Sankt Hans arrangementet i Frederiksberg Have bliver gennemført med eller uden bål.

Foto. Anne Beth Wtte