Små online kurser med stor deltagerinddragelse
Abstrakte almenbegreber forlenes med en levende sanselighed, når LOGOS forankres i MYTHOS. Hver gang tager vi udgangspunkt i en mytologisk fortælling og arbejder protreptisk med et tilhørende begreb.
Vi kommer omkring:
– Den nordiske mytologi og begrebet “gæstfrihed”
– Anden Mosebog og begrebet “tillid”
– En oldgræsk tragedie og begrebet “ærbødighed”
– Babylonisk heltedigtning og begrebet “venskab”
Der er ingen deltagerkrav, max 8 deltagere. Det koster 300 kr. pr gang inkl. moms. Vælger du at deltage alle fire gange, er prisen 1.000 kr. inkl. moms
Kl. 16-18
Datoer
24. marts 23. maj 29. september 24. november
“Mythos er den henvendelse, der forud og fra grunden angår alt menneskevæsen” — Martin Heidegger
Undervisere
Mads Højmark har i mange år arbejdet med udvikling af ledere, medarbejdere og organisationer. Han fungerer til daglig som coach, rådgiver, underviser og facilitator. Mads er oprindelig uddannet cand.phil. i filosofi og nærer en dybfølt passion for mytologi. Han er indehaver af THAUMAS Eksistens & Undren: www.thaumas.dk
Maibritt Isberg Andersen er ejer af virksomheden ZTRONG. Hun har specialiseret sig i den filosofiske dialogorienterede samtaleform protreptik. Hun tilbyder protreptikeruddannelsen og protreptiske netværk i København og Slagelse. www.ztrong.dk
FILOSOFISKE SAMTALER I MYTERNES LYS
24. marts 2022
Vi hører om Odins uanmeldte besøg i kong Geirrøds hal. Det er fortællingen om, hvordan en fader og hans søn møder mysteriet på fundamentalt forskellige måder. Vi arbejder med begrebet “gæstfrihed”.
– – – – – – – – – – – – – – – –
FILOSOFISKE SAMTALER I MYTERNES LYS
23. maj 2022
Vi hører fortællingen om Moses i det ukendte ødeland. Der, hvor tornebuske står i flammer uden at fortæres. Der, hvor stave bliver til slanger. Der, hvor de faste holdepunkter slippes. Vi arbejder med begrebet “tillid”.
– – – – – – – – – – – – – – – –
FILOSOFISKE SAMTALER I MYTERNES LYS
29. september 2022
Vi hører fortællingen om Dionysos, der ankommer til Theben. Anerkendt og fejret af nogle, forhånet og forfulgt af andre — med uoverskuelige konsekvenser til følge. Vi arbejder med begrebet “ærbødighed”.
– – – – – – – – – – – – – – – –
FILOSOFISKE SAMTALER I MYTERNES LYS
24. november 2022
Vi hører om kongen, Gilgamesh, og vildmanden, Enkidu. Det er fortællingen om mødet med Den Anden som modspiller og medspiller — om sejr og glæde, om tab og sorg. Vi arbejder med begrebet “venskab”.
Du tilmelder dig her: https://www.ztrong.dk/kurser-hos-ztrong/
Foto: ZTRONG