Producenter, vinhandlere og anmeldere, står i kø for at rose årgang 2016 til skyerne, og nogle er slet ikke i tvivl om, at det er den bedste årgang nogensinde i Toscana. Det er ret vildt. Især taget i betragtning af at årgangen følger i sporene af 2015, som også er blevet enormt lovprist. Begge årgange er helt usædvanlige og de har da også fået de maksimale fem stjerner fra det lokale konsortium. Alligevel er de meget forskellige. Det er som om årgang 2016 har et ekstra gear, og tanninerne og strukturen i vinene er helt exceptionelle.

Holte Vinlager Frederiksberg har lige nu tre forrygende Brunello-vine i årgang 2016:

Brunello di Montalcino
2016 L’Antica Grancia

Brunello er som bekendt kongevinen i Toscana, og denne vin er kvalitetsmæssigt ingen undtagelse.

5 års modning har fuldendt vinen på fornem vis. Den er tør, fyldig og kompleks, og så er tanninerne allerede nu fint afdæmpet.

Brunello di Montalcino
2016 Carpineto

Smuk og dyb, teglstensrød farve, med fede aromaer af sort frugt, espressokaffe, viol, tobak og krydderi. Fyldig, generøs og sofistikeret.

Dekanter gerne vinen og husk de store rødvinsglas – her er der nemlig lagt op til en sublim oplevelse!

Brunello di Montalcino
2016 La Torre

Denne Brunello er en god, gammel og traditionelt produceret vin, hvor den typiske karakter af mørk kirsebærfrugt, de salte aromatiske elementer og lag-på-lag tanniner, minder en om hvorfor, at Brunello di Montalcino er legendarisk inden for vinverdenen.

Fuldstændig fantastisk rødvin!

Del på sociale medier