Søndag den 18. september er der halvmarathon i København og på Frederiksberg. I den forbindelse er Nordre Fasanvej, Godthåbsvej, Falkoner Alle, Allégade og Frederiksberg Allé lukket i tidsrummet kl. 9-15.
Udover selve ruten kan omkringliggende veje blive berørt i form af ændring eller ophævning af ensretning eller omdirigering, efterhånden som rutevejene lukkes. Genåbning af gaderne for trafik sker løbende, efterhånden som løberne passerer forbi, og senest kl. 15.00 vil alle gader igen være åbne for trafik. Ruten kan alle steder krydses til fods og med cykel, så længe der ikke er løbere på det pågældende sted.
Det er muligt at krydse ruten i bil via trafiksluser, bl.a. på Falkoner Allé ved Smallegade/Gl. Kongevej (lukket kl. 11.30 – 14.00).
Der vil desuden være omlægninger af bustrafikken på løbsdagen. Hold øje med dinoffentligetransport.dk/trafikinfo/
Der vil også være parkeringsforbud flere steder fra søndag morgen eller lørdag aften. Ulovligt parkerede biler risikerer at blive fjernet for ejers regning, så hold godt øje med skiltningen.
Læs mere på cphhalf.dk og se det interaktive kort.
Links
Trafikinfo CPH Half