H.M. Dronningens besøg på Frederiksberg den 1. september vil medføre visse trafikale ændringer. Der er standsningsforbud og parkeringsforbud på følgende veje i tidsrummet fra kl. 7.00-15.00:

  • Gammel Kongevej, mellem Falkoner Alle og Madvigs Alle
  • Frederiksberg Alle, mellem Madvigs Alle og Frederiksberg Runddel
  • Langs rådhuset på Frederiksberg Bredegade og Smallegade samt bag rådhuset
  • Jens Jessens Vej foran plejehjemmet
  • Betty Nansens Alle foran plejehjemmet, og overfor plejehjemmet
  • Bispeengbuen ved Urban 13.

Derudover vil der i forbindelse med karetturen og besøgsstederne være midlertidige afspærringer af veje og bustrafikken vil i perioder blive omlagt. Ændringerne vil blive offentliggjort på DOT’s hjemmeside

Når kareten afgår fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 11.20 vil der være god mulighed for at tage opstilling på Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé og se Dronningen i kareten, der bliver eskorteret af 50 heste.

Læs mere om programmet for dagen og de trafikale ændringer på sommertogt.frederiksberg.dk.

Foto ABW

Kilde.