64 % af befolkningen har taget stilling til, om de vil donere deres organer, når de dør. Det viser en undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen, der også viser, at der er et gennemgående højt kendskab og en generel positiv holdning til organdonation.
Spørgsmålet om organdonation kan være svært at tage stilling til for de pårørende, hvis det for eksempel sker i forbindelse med en tragisk ulykke. Men det kan være endnu sværere, hvis man som pårørende ikke kender den afdødes holdning til, om de ønsker at donere deres organer. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at man tager stilling, og at man samtidig fortæller andre om, hvad man har besluttet.
”Vi vil gerne opfordre alle til at tage snakken med deres pårørende, selvom det for nogen kan være et svært emne at snakke om eller forholde sig til. Det gælder både for unge og ældre, for man kan blive organdonor uafhængigt af alder,” siger sektionsleder Maria Herlev Ahrenfeldt.
Unge kan også tage stilling
Siden 2019 har det været muligt for 15-17-årige at tilkendegive, om de vil donere deres organer. I holdningsundersøgelsen svarer lidt over halvdelen af de 15-17-årige, at de har taget stilling til organdonation. Det er dog kun 3 % af alle 15-17-årige, der også har tilkendegivet deres holdning i Organdonorregistret. Det er markant lavere end resten af befolkningen, hvor næsten en tredjedel af alle danskere over 15 år har tilkendegivet deres holdning i registret.
Det er dog vigtigt at pointere, at der er flere måder at tilkendegive sin holdning til organdonation på. Man kan enten registrere sig i Organdonorregistret, udfylde et donorkort eller fortælle det til sine pårørende. Alle tre måder er lige gyldige.
”Selvom mange har taget stilling, viser undersøgelsen, at der er behov for mere og bredere information om organdonation, så alle kan tage et aktivt og informeret valg. Specielt vil vi ud med, at alle kan tage stilling til organdonation uanset alder og eventuel sygdom. Det er nemt og hurtigt at registrere sin holdning i Organdonorregistret på sundhed.dk, og man kan altid ændre sin holdning,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt.
Holdningsundersøgelsen om organdonation er udført af kommunikationsbureauet bro for Sundhedsstyrelsen i september 2021. Den har set på danskernes stillingstagen, kendskab og holdning til organdonation. 1096 personer har deltaget i undersøgelsen.
Læs alle resultaterne fra Holdningsundersøgelse om organdonation
Læs mere om organdonation på Dansk Center for Organdonations hjemmeside: organdonor.dk
Registrer din holdning i Organdonorregistret på sundhed.dk
Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed for organdonation og følger udviklingen på området, rådgiver Sundhedsministeriet og udarbejder information til befolkningen, sammen med det nationale videnscenter, Dansk Center for Organdonation. Læs mere om Sundhedsstyrelsens arbejde vedrørende organdonation: Organdonation – Sundhedsstyrelsen.
Hvornår kan man blive organdonor?
Overordnet er der tre kriterier, som skal være til stede, før du kan blive organdonor.
Man skal dø af en stor skade i hjernen
Det er en betingelse for organdonation, at man er konstateret død. I de fleste tilfælde, hvor organdonation er mulig, skyldes det en hjerneblødning. Iltmangel til hjernen som følge af for eksempel hjertestop og skader i hjernen efter ulykker er de næsthyppigste årsager.
I Danmark har vi to dødskriterier, som er måder hvorpå, man kan konstatere døden:
1. Uopretteligt ophør af al hjernefunktion
Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen. Det er dette dødskriterie, som i dag anvendes ved organdonation.
2. Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed
Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper. I 2019 besluttede et politisk flertal i Folketinget, at det også skal blive muligt i at donere organer, hvis man konstateres død efter dette dødskriterie. Dette kaldes donation efter cirkulatorisk død (DCD). Sundhedsstyrelsen er sammen med en arbejdsgruppe ved at udarbejde nye nationale anbefalinger for DCD.
Når man er konstateret død, kan man ikke vågne op igen.
Man skal være indlagt på hospitalet og ligge i respirator
En person som er hjernedød kan holdes kunstigt i live ved hjælp af en respirator. På denne måde opretholder man kroppens funktioner indtil donation kan finde sted.
Du eller dine pårørende skal have sagt ja til organdonation
De pårørende er altid en del af donationsforløbet. Hvis du ikke selv har taget en beslutning og givet denne til kende enten i Organdonorregistret, på et donorkort eller ved at fortælle det til dine pårørende, er det dine pårørende, som tager beslutningen for dig. Har du besluttet, at dine pårørende skal have det sidste ord, så skal dine pårørende også sige endeligt ja for at organdonation kan blive gennemført.
Endelig skal dine organer være egnet til transplantation, og der skal være match på ventelisterne.
Man bliver ikke for gammel til at blive organdonor. Faktisk var den ældste donor i Danmark 92 år, og de fleste organdonorer er over 60 år. Sygdom er heller ikke nødvendigvis en hindring for organdonation. I alle tilfælde er det en individuel lægelig vurdering, om organerne kan anvendes.
Hvert år er der omkring 100 organdonorer. Mellem 300 og 400 danskere får hvert år transplanteret et organ fra en afdød donor. Nyrerne er det organ, der hyppigst transplanteres.
