Strøm Festival 2022 forløber over tre uger, i både København og på Frederiksberg, og byder på bl.a. metro-koncert og lydinstallationer fra undergrunden, bogstaveligt talt.

PR-Foto

På Frederiksberg kan du opleve:

Aquasonica
Lydnørder, musikinteresserede og forbipasserende kan under hele festivalen opleve lydkunsten i helt nye rammer på Solbjerg Plads, hvor lyden af tre af landets dygtigste elektroniske producere vil strømme op gennem 32 brønde udstyret med hver deres lydkanal. Sofie Birch, CTM og Schacke får rig mulighed for at eksperimentere med både lyd og publikumsoplevelsen, når deres særligt komponerede værker ser dagens lys. Sofie Birchs værk kan som det første opleves fra 8. august.

Hvor: Lydbrøndene på Solbjerg Plads
Hvornår: Uge 32, 33 og 34
Pris: Gratis

Trans Metro Express
Stig ombord på årets mest støjende og feststemte metrotur, når det legendariske Trans Metro Express igen ruller over og under jorden fra byens ene yderpunkt til det andet. Foruden et tætpakket tog med plads til dans og kram, får passagerer mulighed for at opleve Mbizo, Matriark, Deb Foam og Perko, fire af landets dygtigste elektroniske artister, opføre hvert deres unikke værk live for allerførste gang, skabt specifikt til turen.

Trans Metro Express afgår fra Vestamager Station kl. 20 og rammer over fire ture alle stationer på hhv. M1 og M2, hvor alle har mulighed for at stige ombord, så længe kapaciteten tillader det.

Hvor: M1 og M2
Hvornår: 20. august kl. 20-22
Pris: Alm. metrobillet/Rejsekort

Læs mere på strm.dk

Kilde.