I år støtter Frederiksberg Kommune ”Vi cykler til arbejde” i maj måned og en speciel edition, der kører fra 1. juni til 26. august.
Deltag i ”Vi cykler til arbejde 2018” og hold medarbejderne på cyklen hele sommeren. En sommer præget af sporarbejde og aflysning af S-toget til Frederikssund og Kystbanen til Helsingør, betyder at
mange medarbejdere må finde nye rejseveje i perioden 1. juni til 26. august. Bak op om ramte medarbejdere og tilbyd dem deltagelse i forlængelsen af ”Vi cykler til arbejde”.
Tilmeldte hold til ”Vi cykler til arbejde 2018” kan gratis forlænges. Det er en oplagt anledning til at få rørt sig lidt mere, holde sig i form hele sommeren og deltage i fællesskab med kollegaer. Og der er nye præmier på spil fra 1. juni.
Læs mere om “Vi cykler til arbejde 2018” og tilmeld jer lige her. Mere information om forlængelsen af ”Vi cykler til arbejde” er tilgængelig på Cyklistforbundets hjemmeside fra midten af maj.