Madværtsskab, madmod og maddannelse beskriver kortfattet den moderne madordning som Køkken- og madværtsfællesskabet Madvognen driver i samarbejde med en række lokale aktører.

Kokke fra byens restauranter og catere frembringer dagligt den frisklavede skolemad. Vi er i årstiden, serverer avancerede retter på højt niveau, hele fire forskellige hver dag, plantebaserede og med kød, og mere enkle retter, så der også er til de elever, der er undervejs med at opbygge madmod. Med i fællesskabet er også deres trænede madværter: Fleksjobbere, førtidspensionister og frivillige seniorer – alle er de med til at skabe den hyggelige stemning, der er så vigtig omkring spisepausen – som frivillig er man typisk med een time, 3 – 4 gange pr. måned.

Når maden ankommer til skolen tager madværterne over, og gør klar til serveringen som foregår ved klapborde med rødternede duge. Ordningen er økonomisk bæredygtig og kræver hverken tilskud fra skole eller kommune – og heldigvis er flere skoler på vej. Herunder er lidt stemningsbilleder fra Ny Hollænderskolen og nederst, den aktuelle live menu fra Skolen ved Søerne.

Ugens menu kan ses på dette link: https://madvognen.dk/#/start/menuer/se/248-true
 
Der er informationsaftenen på torsdag den 1 februar 2024. Hvis nogen vil høre mere om hvordan man kan være med som madvært, kan man kontakte Jacob Mors, Køkken- og madværtsfællesskabet Madvognen på tlf. 29877064.
Pressefoto: Frivillige seniorer har et opbyggeligt fællesskab med at servere dagens skolemad – her er det undertegnede sammen med Rune-Pia, Jane og Judy.