Kom med på en 16 dages uforglemmelig Healings Retreat i den storslåede spirituelle natur i Brasilien og fordyb dig i Reiki healingens lære eller blot nyd healingen samt de helt fantastiske ture du kommer med på.
I tager af sted Onsdag d 16 Oktober til Torsdag d 31 Oktober 2024.
Du vil kunne ta dit næste skridt med Reiki healing så, hvor du end er på din spirituelle vej vil du kunne uddanne dig videre herfra. I vil blive delt op i hold så der bliver et Reiki 2 samt et Reiki
Master hold. Din spirituelle rejse fortsætter her og med et boost af healing fra de andre kursister er du sikker på at få masser af healing samt øve dine kundskaber.
Ønsker du at være med på turen uden kurset men med healingen samt turene er det også en mulighed. (evt. ta familien med) Få en helt unik mulighed for indre refleksion og forbindelse til naturen.
Lad dig fortrylle af dette hellige sted og oplev en rejse til sjælens dybder i hjertet af Brasilien. Sammen tager I på flere helt fantastiske guidede ture bl.a. ved vandfald, klipper, bjerge m. storslåede udsigt. Du vil skabe minder der varer livet ud.
En mystisk og hellig destination i det hjertelige Brasilien, hvor spiritualitet møder natur.
Det er i sandhed en tur du aldrig vil glemme og, hvor et flow af uforglemmelige ture og healing samt kurser danner rammen for denne tur og som vil sætte sit præg på din videre færd her i livet.
I starter eventyret i Salvador, hvor I er et par dage på et dejligt hotel helt ned til de smukke brede strande (all inkl..). og derfra videre til Chapada Diamantina Nationalpark, der har Brasiliens bedste vandreområder og, hvor den farverige og charmerende mineby fra 1800-tallet ligger, Lencois.
Med sine pastelfarvede huse fra 1800-tallet og de brostenslagte pladser og gader, hvor duften af lækre retter fra byens restauranter blander sig med latinamerikanske rytmer, er byen en sand oase af charme. Du vil elske det.
Lencois ligger 400 km fra Salvador og gemmer på en verden af smuk natur og en spændende fortælling om Brasiliens diamantindustri før og nu. Et eventyrligt landskab med fladtoppede bjerge, brusende vandfald, dybe grotter og frodige oaser.
I Lencois skal I bo et skønt sted, hvor ikke eet af de charmerende huse er ens og hvor I der skal bo 2 og 2. Her er der tid til afslapning i hængekøje, tur i poolen eller gåtur ned til byen.
Vila Serano, hvor I skal bo er inkl. morgenmad. Forplejning (ud over morgenmad) i Lencois er efter eget valg og med egenbetaling. I vælger selv om I vil spise frokost/ aftensmad der eller på én af restauranterne i den skønne by eller på de charmerende gadecafeer, som virkelig er helt fantastisk og en oplevelse værd.
Efter en go uges tid i Lencois kommer du til at opleve det bedste ved hele turen. I skal bo på et helt specielt sted et par dage, (all inkl..), hvor der er den vildeste udsigt, en sand panoramaudsigt. Der skal I holde en fest for jer kære kursister og deltagere, med lokalt lækkert barbecue mad og med sang og dans for at fejre jeres diplomer, jeres veloverståede kursus i Reiki Healing og for at fejre jeres videre rejse i den udvikling I er på nu.
Så en super skøn afslutning i Chapada Diamantina med vores lokale venner og som de siger ”Du kommer som gæst men tager afsted som én af vore venner”.
I slutter af i Salvador, (all. Inkl.) hvor det hele startede med de brede strande og afslapning efter en skøn tur.