Kulturnattens program
Når mørket sænker sig over byen den 13. oktober, vil Kulturnatten igen forvandle København og Frederiksberg til en levende, myldrende, lysende og sprudlende organisme. I år er det 30 år siden, Kulturnatten for første gang trak folk op af stolene og ud på gaderne til Danmarks største endagsbegivenhed, og årets imponerende program afspejler tydeligt den glæde og vedholdende begejstring, der stadig er, for at dele byen og dens kulturelle mangfoldighed med hinanden. Se de mere end 200 arrangementer her.