Glemte kvindelige komponister – debat og koncert
Når verdens symfoniorkestre spiller, er sandsynligheden for, at du kommer til at høre et værk skrevet af en kvindelig komponist født før 1985, nærmest lig nul. Imidlertid eksisterer der en guldgrube af kammer- og orkestermusik skrevet af kvindelige komponister fra slutningen af 1800-tallet frem. Under overskriften “Glemte Kvindelige Komponister” inviterer FOF København til debat i kulturhuset KU.BE på Frederiksberg om, hvordan vi får skabt en mere mangfoldig musikalsk fødekæde i kompositionsmusikken.