Regeringen præsenterede i formiddag deres udspil til en længe ventet sundhedsreform. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) mener, at regeringen har lagt nogle vigtige spor for fremtidens sundhedsvæsen.
“Visionen med sundhedsreformen er jo at skabe mere nærhed, lighed og kvalitet i behandlingen for alle. Regeringens udspil lægger op til store forandringer med bl.a. en bedre lægedækning. Samtidig skal regionerne overtage opgaver fra kommunerne, som skal give kronikere bedre rettigheder og overgangen for især de ældre, sårbare patienter bliver bedre, når der kommer sammenhæng i den behandling patienterne får efter udskrivelse ift akutpladser, akutteams og rehabilitering. Det vil gavne patienter i såvel Hovedstaden som Sjælland,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).