Vigtig information til borgerne om den 14. januar
Når Hendes Majestæt Dronningen søndag den 14. januar 2024 abdicerer, og H.K.H. Kronprins Frederik overtager tronen, er forventningen, at mange mennesker vil søge mod hovedstaden for at deltage i den historiske begivenhed. Kongehuset har offentliggjort program og rute. ”Vi forventer, at rigtig, rigtig mange mennesker vil være en del af folkefesten og derfor vil vi selvfølgelig også være talstærkt til stede, så alle andre kan koncentrere sig om den historiske begivenhed. Men for at det hele skal fungere, har vi behov for befolkningens hjælp,” siger leder af beredskabet i Københavns Politi, Peter Dahl.