Behandlingen for gigt og rygsygdomme samles to steder i regionen
Rigshospitalet varetager i dag hospitalsbehandling af alle patienter i Region Hovedstaden, som har behov for rygkirurgi eller behandling for led- og bindevævssygdomme. Rigshospitalet har klinikker på Blegdamsvej, Gentofte, Frederiksberg, Hillerød og Glostrup. Fra nytår samles behandling af de i alt 20.000 patienter med inflammatoriske sygdomme på Glostrup og Frederiksberg. De 4.200 patienter med rygsygdomme samles på Glostrup og Gentofte.