Nyt HOFOR-anlæg får markant mere biogas ud af københavnernes spildevand
BIOFOS har i snart mange år brugt københavnernes spildevand til at producere CO2-neutral biogas. Den blander HOFOR i bygassen, hvor den erstatter fossil naturgas. Nu indvier HOFOR et testanlæg, hvor man med en spritny teknologi kan få markant mere biogas ud af spildevandet. Det bidrager til, at bygassen også i fremtiden kan være CO2-neutral og betyder, at Københavns Kommune får nemmere ved at nå sine ambitiøse klimamål.