Regionsrådsformand efter kritik fra Rigsrevisionen: Uklare regler skaber utryghed hos kræftpatienter
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj tager kritikken fra Rigsrevisionen og statsrevisorerne alvorligt. Samtidig føler han sig tryg med de data for kræftbehandling, som han og de andre politikere i Region Hovedstaden løbende bliver orienteret om. Seneste data fra 2024 viser, at i 99,5 procent af tilfældene kan patienterne få deres kræftbehandlinger inden for tidsfristen. I de tilfælde, hvor der opstår problemer med at overholde tidsfristerne, ligger tre ud af fire inden for 1-7 dage.