35-årig mand tiltalt for datatyveri fra offentlige myndigheder
”De oplysninger, som den 35-årige mand er tiltalt for at have taget og videregivet, er samfundskritiske. Det er de, fordi de indeholder oplysninger om statens programmer til eksempelvis beregning og inddrivelse af skat. Det er altså ikke oplysninger om enkelte borgere, der er blevet taget og videregivet, men om systemer der vedrører os alle. Det er alvorligt, og det afspejler sig i de skærpede strafferammer, der er taget i brug i anklageskriftet,” siger specialanklager Anders Larsson. Anklagemyndigheden lægger dog op til, at den tiltalte skal idømmes en behandlingsdom i stedet for en almindelig fængselsstraf.