Årets kammerkoncerter livestreames
Hvert år i juli fyldes Brøndsalen med klassisk musik af høj kvalitet. Denne sommer bliver ingen undtagelse, selv om der på grund af coronasituationen bliver færre pladser til tilskuere. Derfor skal man i år bestille billet og ikke som tidligere blot møde op til koncerterne. Til gengæld livestreames kammerkoncerterne for første gang direkte på Frederiksberg Kommunes Facebookside til glæde for alle, som enten ikke kan få billetter eller som er i isolation hjemme.