Trommehvirvel… Tivoli-Garden søger friske piger og drenge!
Hvis man har en garder i maven, er det nu man skal slå til. Tivoli-Garden søger piger og drenge til institutionen der i år fejrer sit 180-års jubilæum. Det er ikke kun en musikuddannelse men et fællesskab hvor børn og unge skaber venskaber for livet. Man lærer at spille på instrumenter som trommer, fløjte, trompet, trækbasun og mange flere fra nogle af landets bedste lærere og instruktører. Og så er det gratis at være med i Tivoli-Garden. Deadline for ansøgning er den 21. maj 2024.