Nyt grønt byrum på vej til Frederiksberg Idrætspark
Et nyt grønt byrum er på vej til Frederiksberg Idrætspark. Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtog mandag den 17. juni planerne for et nyt grønt byrum ved området mellem Sønderjyllands Allé og Frederiksbergs Idrætspark. Området skal nu have et markant løft med en ny velkomstplads til idrætsparken, Damsøbadet og Tre Falke Skole samt nye grønne områder, som inviterer til bevægelse og fordybelse og samtidig skaber øget tryghed for alle brugere af området.