Nyt grønt mødested for elever, idrætsfolk og naboer
Tankerne for byens nye åndehuller er skabt i dialog med lokale borgere og foreninger. Også det nærliggende Falkonergårdens Gymnasium og HF, Frederiksberg HF og Tre Falke Skole har bidraget med input og ønsker. Det er Landskabstegnestuen 1:1 Landskab, der har udarbejdet stregerne til det nye anlægsprojekt, der omfatter en ny indgang og velkomstplads til Frederiksberg Idrætspark, Damsøbadet og Tre Falke Skole. Området her ændres fra at være et område, man bare passerer, til at være et mødested med bænke og mere plads til cykelparkering.