HOFOR hylder kongeparret med nye kloakdæksler
Tronskiftet i begyndelsen af året markerede HOFOR ved at udskrive en tegnekonkurrence med efterlysning af et nyt royalt designlook til kloakdækslerne. Blandt de mange dækseltegninger, HOFOR modtog, blev vinderen fundet i Rødovre. Det er den 19-årige Blanka, som nu kan bryste sig af at være en slags kongelig leverandør og glæde sig over at se sit kloakdesign i bybilledet.