Kighuller på vej til alle Frederiksbergs byggepladser
I fremtiden skal alle byggehegn, der sættes op i forbindelse med Frederiksberg Kommunes bygge- og anlægsprojekter, forsynes med kighuller i forskellige højder. Det besluttede Frederiksberg Kommunalbestyrelse på et møde mandag, hvor et såkaldt medlemsforslag blev vedtaget.