Første sager mod svenske teenagere på vej i retten
Den 12. april rejste en 15-årig svensk dreng med tog til Danmark, hvor han ifølge anklageskriftet blev indkvarteret i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter og fik udleveret to pistoler med tilhørende ammunition. Den 15-årige er tiltalt for at forsøge at skyde og dræbe en eller flere personer fra en bandegruppering på en adresse i Brøndby, hvor grupperingen holder til. Det mislykkedes dog, formentlig fordi personerne ikke var i området.
I den anden sag om drabsforsøg ankom en 16-årig svensk dreng den 25. april med tog til Københavns Hovedbanegård. Herfra gik han mod Nørrebro Station, men inden han nåede dertil, blev han anholdt af betjente fra Københavns Politi.