Forrygende start for byens nye genbrugsområde
”Genbrug er gaver, vi giver til hinanden”. Det er filosofien bag det nye genbrugsområde på Bispeengen Genbrugsstation, og den første måling siden området åbnede i efteråret viser en kæmpe interesse og opbakning.
Frederiksbergs mål for det nye område er at firdoble genbruget inden 2026, og hvis det skal lykkes, skal der afleveres og hentes gennemsnitligt 68 ton om måneden fra området. I december blev der hentet 60 ton, hvilket er meget tæt på målet allerede ved den første måling.