Undgå kontakt med vand ved oversvømmelser
Flere kommuner i hovedstadsområdet har haft kraftig regn mandag eftermiddag, og mange viadukter er oversvømmet. Det er vigtigt, at færdes forsigtigt på oversvømmede gader indtil vandet er væk, da der kan være risiko for åbne kloakhuller. Undgå desuden direkte kontakt med vandet, da det kan være sundhedsskadeligt, advarer HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.