National cybersikkerhedsmåned: Vær med til at sætte digital sikkerhed på dagsordenen
Din telefon ringer. Det er banken. De fortæller, at du skal skynde dig at overføre din opsparing til en anden konto, da en svindler er i gang med at stjæle dine penge. Det haster, så du gør, som banken siger. Opkaldet afbrydes. Og hurtigt efter er pengene forsvundet fra din konto. Du har været udsat for svindel. Ifølge Finans Danmark, blev danskerne svindlet for mere end 35 mio. kroner i første halvdel af 2022. Det er en stigning på cirka 30 procent sammenlignet med første halvår i 2021.