World Doctors Orchestra spiller velgørenhedskoncerter i Danmark
Til september skiftes skalpel, pincet og hvide kitler ud med violin, fløjte og gallapåklædning, når læger fra hele verden for første gang går på scenen i København og Odense og giver klassiske koncerter for at rejse penge til MusikBeRiget og Center for Mental Sundhed. Det er World Doctors Orchestra (WDO), som den 9. og 10. september giver velgørenhedskoncerter i henholdsvis Konservatoriets Koncertsal i København og i Odense Koncerthus.