Påsken står for døren, og det fejrer de på Bakkehuset den 2 april 2023.
Det bliver en sjov dag for hele familien, fyldt med sjove indslag, kreative værksteder og påske-godter fra Orangeriet.
SEBASTIAN KLEIN, PÅSKESHOW OG KONKURRENCE
Igen i år får vi besøg af alletiders børne-, dyre- og bakkehusven, Sebastian Klein, som vil lave et påskeshow og lede slagets gang for dagens to “æg-trilnings-konkurrencer”.
Før hver konkurrence, har I mulighed for at male jeres æg med præcis de fart-striber/prikker, der skal til for, at netop jeres æg kommer længst!
Kl. 13:00: Æg-trilnings-konkurrence #1
Kl. 14:00: Påskeshow
Kl. 15:00: Æg-trilnings-konkurrence #2
(Udendørs)
“BYG og BO – i et æg” workshop:
Hvis du skulle bo i et æg, hvordan skulle det så indrettes? Arkitekterne fra All About A står klar med pap-påskeæg og en masse sjove materialer. Et hyggeligt arkitekturværksted for hele familien, hvor du naturligvis får dit æg med hjem.
(Workshoppen foregår fra 12-16, indendørs)
Orangeriet holder sær åbent og tilbyder mad og drikke til store som små. Hele dagen kan I selvfølgelig besøge museets historiske stuer, Eventyrakademiet, gå på jagt efter påskeæg i museumshaven, opleve særudstillingen ’HÅND / VÆRK’ på 1. salen hvor I kan male “æg-trilnings-æg” og lave gækkebreve.
Store dele af arrangementet foregår udendørs, hvorfor det anbefales at have tøj på som passer til vejret. Deltagelse i arrangementet kræver billet, som kan købes på dagen i skranken eller forud via frederiksbergmuseerne.dk. Tilmelding er ikke nødvendig.
Entré: Voksne 75 kr. / Børn og unge til og med 18 år: gratis
Arrangementet er støttet af Arbejdernes Landsbank. Klik på begivenheden her.