Hvis du har din regelmæssige gang i Frederiksberg Have, er du helt sikkert stødt på Erik Andersen – også kendt som Hejremanden. Ved en ihærdig og flerårig indsats er det lykkedes for ham at knytte bånd til havens bestand af fiskehejrer.

Da vores fotograf tilfældigt stødte på Erik Andersen i Frederiksberg Have, var han i gang med at uddele frokost til havens hejrer. Dagens menu stod på koteletter.

Erik har til manges store forundring formået at komme så tæt på de ellers meget sky fugle, at han kan håndfodre dem.

Der blev under frokosten taget smukke fotografier og delt gode historier – Erik fortalte bl.a. at han vil gætte på, at der er omkring 30 hejrer i haven, og at det antal – grundet den snarlige yngletid – formentlig vil blive øget.

Vi takker for, at vi måtte følge en frokost med Erik og Frederiksberg Haves mange fiskehejrer. Du har også mulighed for at følge Erik – på hans facebookside Hejremanden.

 

Vil du vide mere om Erik og hans helt særlige historie, så har bl.a. Frederiksberg Lokal-TV fået lov til at følge Erik og høre mere om, hvordan det er lykkedes ham at knytte et så tæt bånd til fuglene.

Se Frederiksberg Lokal-TVs indslag om Hejremanden.