Slip kreativiteten løs og skab en unik vinteroplevelse på Frederiksberg Runddel. Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg søger efter en aktør, der kan arrangere en række ‘club on ice’-events, der skal foregå på skøjtebanen til januar og februar 2024.

Foto JTL

Frederiksberg Kommune ønsker at skabe en festlig atmosfære på skøjtebanen på Frederiksberg Runddel og skabe unikke vinteroplevelser for unge under 18 år. Derfor søger de nu efter en aktør, der kan afholde aktiviteter på runddelen til januar og februar.

Sådan ansøger du:

  • Send din ansøgning med emnefeltet ”SKØJTEBANEAKTIVITETER” til kf-puljer@frederiksberg.dk senest den 15. december kl. 12.00. Vedlæg følgende: 
  • Projektbeskrivelse, herunder beskrivelse af formål, aktiviteter, omfang, kommunikation etc., som forholder sig til nedenstående kriterier.
  • Beskrivelse af ansøger og ansøgers baggrund.
  • Budget med en oversigt over forventede udgifter, herunder er der fra kommunen krav til ansøger om at afsætte passende budget til bemanding af vagter/opsyn til alle arrangementer.
  • Ansøgningen skal samtidig forholde sig til Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

For mere information om regler, lovgivning og tilladelser, se arrangørguiden. Vinderen vil være forpligtet til at søge alle lovpligtige tilladelser, og forvaltningen vil yde vejledning ved behov.

Har du spørgsmål, så skriv til kf-puljer@frederiksberg.dk. De ser frem til at modtage dine spændende projektforslag!

For mere information, klik her.