Nu kommer Frederiksbergbusserne også til at køre på el. Kom med til indvielsen søndag den 15. december kl. 9.30 på Frederiksberg Rådhusplads.

Foto ABW

Nu kommer Frederiksbergbusserne også til at køre på el. Det fejres søndag den 15. december kl. 9.30 på Frederiksberg Rådhusplads, hvor der vil være juleboller og kaffe, og borgmester Michael Vindfeldt vil indvie de nye busser.

Der vil også være mulighed for at komme ind og se nærmere på de nye busser, inden de sendes afsted på første tur kl. 10.

Indvielse af nye eldrevne Frederiksbergbusser
Tid: søndag den 15. december kl. 9.30
Sted: Frederiksberg Rådhusplads

Om Frederiksbergbusserne
De tre Frederiksbergbusser kører udelukkende på Frederiksberg og forbinder blandt andet Sundhedshuset, Frederiksberg Hospital, Frederiksberg Centeret, flere plejecentre, indkøbsmuligheder og Nordens Plads.

Kilde Frederiksberg Kommune.