Kom med på en guidet lydkoncertrejse gennem Frederiksberg af XYZ Sound Collective – fra startdestinationen under Bispeengbuen til endestationen KU.BE.

Kom med på fælles cykeltur som guidet lydkoncertrejse flankeret af højtalere – fra startdestinationen under Bispeengbuen til endestationen KU.BE. Oplev at føle dig fuldstændig omsluttet af lyd til koncerter i et nyt og anderledes format: Udenfor i bevægelse. LYDFELTER PÅ CYKEL er i alt fem små lydkoncerter på udvalgte lokationer i det offentlige rum på Frederiksberg.

Alle er velkomne – unge som voksne – så længe du kan cykle de 6-7 kilometer, som cykelturen er. Forfriskninger fås undervejs, og man kan vælge at ende turen mættet af lydoplevelser – eller at afslutte med fællesspisning i KU.BE med lækker mad tilberedt af KU.BEs fantastiske kokke.

Der er i alt tre afgange med cykelturen:

Lørdag den 20. maj
Kl. 11.00
Kl. 16.30

Søndag den 21. maj
Kl. 11.00

Læs mere og køb billet

Foto: ABW

Kilde Oplev Frederiksberg.