Livlægens Besøg havde premiere i torsdags på Betty Nansen Teatret og siden har de begejstrede anmeldere sendt masser af stjerner og hjerter efter stykket.
Livlægens Besøg er en dramatisering af P.O. Enquists gribende roman om ulykkelig kærlighed og politisk magtspil i kongens København.
Betty Nansen skriver om stykket:
“I 1760’ernes Europa er nye tanker om frihed og lighed ved at få fodfæste. I Danmark har vi et indestængt enevælde, en konge der var dømt sindssyg, en ung dronning, og landet styres af en håndfuld mænd, der helt har taget magten over Christian VII. Kongen får en livlæge, Johann Friedrich Struensee, og snart knyttes der et politisk og stærkt tillidsfuldt bånd mellem Dronning Caroline Mathilde, Struensee og Christian VII. Et særligt trekløver, der starter en dansk revolution – en generation for tidligt.”
Du kan finde mere information om Livlægens Besøg på bettynansen.dk.
★★★★★★ “En af sæsonens store forestillinger. Nærmest en perfekt teateroplevelse” Frederiksborg Amts Avis
★★★★★ Børsen
“Livlægens besøg træder prægtigt frem som politisk magtkamp” Politiken
★★★★ “Det er taleteater i den absolut bedste ende” Berlingske
★★★★ ”– det er replikkunst på fornemt niveau.” Jyllands Posten
★★★★ ”Livlægens Besøg holder et højt kunstnerisk og teknisk niveau” Kristeligt Dagblad
★★★★★ ”En forestilling, der ånder af mening.” Gregers Dirckinck-Holmfeld
★★★★★ “Emmet Feigenberg har iscenesat forestillingen med udsøgt fornemmelse for værkets kvaliteter og med et væld af gode skuespillerpræstationer til følge.” CphCulture
★★★★★ ”En smuk og afstemt forestilling” Kulturkupeen