Regeringen har lagt nogle vigtige spor for fremtidens sundhedsvæsen, og Region Hovedstaden er parat til at gå konstruktivt ind i samarbejdet med Sjælland, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden om regeringens udspil til sundhedsreform.
Regeringen præsenterede i formiddag deres udspil til en længe ventet sundhedsreform. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) mener, at regeringen har lagt nogle vigtige spor for fremtidens sundhedsvæsen.
“Visionen med sundhedsreformen er jo at skabe mere nærhed, lighed og kvalitet i behandlingen for alle. Regeringens udspil lægger op til store forandringer med bl.a. en bedre lægedækning. Samtidig skal regionerne overtage opgaver fra kommunerne, som skal give kronikere bedre rettigheder og overgangen for især de ældre, sårbare patienter bliver bedre, når der kommer sammenhæng i den behandling patienterne får efter udskrivelse ift akutpladser, akutteams og rehabilitering. Det vil gavne patienter i såvel Hovedstaden som Sjælland,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Han bakker samtidig op om de politiske sundhedsråd, der er lagt op til.
“Det er en spændende nytænkning med sundhedsråd, hvor politikere fra kommuner og region får fælles ansvar og penge til at udvikle nære sundhedstilbud i deres område – herunder behandling i eget hjem. Det giver mulighed for at udvikle særlige løsninger på lokale udfordringer,” siger regionsrådsformanden.
Modige og kloge beslutninger
Lars Gaardhøj understreger, at trods de kommende års meget store forandringer, så vil han have stærkt fokus på, at patienternes rettigheder skal overholdes og ventelisterne fortsat skal holdes nede.
“Politisk har vi i regionsrådet truffet nogle kloge og modige beslutninger om at samle kræfterne på færre adresser. Det har været nødvendigt at samle opgaver for at sikre, at patienterne fortsat kunne få den bedste behandling. Når det er sagt, så skal den specialiserede behandling inde på sygehusene gå hånd i hånd med tilbud om behandling tæt på borgerne. Jeg ønsker ikke at sende flere borgere ud på landevejene,” siger Lars Gaardhøj.
Men for Lars Gaardhøj handler det også om medarbejdere og ledere.
“I så store forandringer vil der altid opstå usikkerhed og bekymringer: Hvor skal jeg fremover møde ind på arbejde? Derfor er jeg meget optaget af, at medarbejdere og ledere oplever en tæt involvering, og jeg har meget stor respekt for den store ledelsesopgave, der forestår på tværs af regionerne,” siger Lars Gaardhøj.
En kæmpe ledelsesmæssig opgave
Regeringen lægger op til, at sammenlægningen af regionerne skal træde i kraft i januar 2027, mens andre opgaver allerede skal føres ud i livet i løbet af 2026.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen understreger, at sundhedsreformen giver en utrolig spændende mulighed for at udvikle sundhedsvæsenet, og det vil kræve en kæmpe ledelsesmæssig opgave.
“På den ene side er det godt, at vi får god tid til at have nogle involverende processer og træffe nogle kloge valg. Omvendt skal vi have et skarpt fokus på, at vi får vores dedikerede medarbejdere og ledere med. Uden dem vil vi ikke lykkes med at sikre og udvikle vores sundhedsvæsen. Og det handler ikke kun om sammenlægningen af to regioner. Reformen indeholder også en masse andre ledelsesopgaver – fx skal regionerne overtage opgaver fra kommunerne, som kræver en kæmpe indsats både på hospitalerne og i vores koncerncentre,” siger Jens Gordon Clausen, der mener, at alle medarbejdere og ledere går en vanvittig spændende tid i møde.
Se hele regeringens udspil
- Del 1 – Sundhed tæt på dig (link åbner i nyt vindue).
- Del 2 – Sundhed tæt på dig – uddybende beskrivelse af reformudspil (link åbner i nyt vindue).
Fakta: Hovedelementer i regeringens udspil
- Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen og bliver til Region Østdanmark fra 2027
- Der etableres 17 nye sundhedsråd under regionerne med i alt 4,3 mia. kr. om året til finansiering af nære sundhedstilbud
- Klyngerne nedlægges
- Én national sundhedsplan.
Økonomi
- Sundhedsfond med en engangsfinansiering på 22 mia. kr. til bedre fysiske rammer og digital infrastruktur over de kommende 10 år
- 3,5 mia. kr. som engangsbeløb til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
- I alt prioriterer regeringen 6,4 milliarder årligt, når finansieringen er fuldt indfaset i 2030
- Derudover kommer 27,5 mia. kr. som engangsbevilling til anlæg
Øvrige centrale elementer
- Etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
- Fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet, hvor medarbejdere kan finde oplysninger om patienter i forbindelse med behandling
- Der etableres et nationalt prioriteringsråd
- Ny folkesundhedslov med fokus på forebyggelse
- Organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken
- Reform af almen praksis
- Stop for nye lægeklinikker i områder med god lægedækning
- Nationale krav til lægetilbud
- Differentieret honorering af almen praksis
- National fordeling af ydernumre
- Nye klinikformer i praksis, herunder permanente offentligt drevne lægeklinikker
- Nye ansættelsesformer i praksis
- Bedre fordeling af speciallæger
- Loft over speciallæger på universitetshospitaler
- Flere uddannelsespladser på medicinstudier i Aalborg, Esbjerg og Køge
- Regionerne overtager ansvaret for kommunale akutpladser, der bliver uden egenbetaling og omfattes af frit valg
- Regionerne overtager ansvaret for akutsygepleje, nogle genoptræningstilbud og patientrettet forebyggelse
- Ret til hurtig behandling ved praktiserende speciallæge
- Ret til digitale sundhedstilbud
- 96 timers behandlingsansvar udvides
- Oprettelse af regionale hjemmebehandlingsteams
- Kronikerpakker med klare frister for KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lændesmerter og kompleks multisygdom – inspireret af kræftpakkerne
