Tirsdag den 24. april inviterer Frederiksberg Kommune alle nye borgere til velkomstmøde på rådhuset.
Her kan man bl.a. høre om kommunens service og om byens mange kulturtilbud, få en guidet tur rundt på rådhuset, møde kreative kulturaktører, kommunens naturvejleder og eventuelt slutte aftenen med et besøg i rådhustårnet og opleve Frederiksberg fra 60 meters højde. Aktørerne er både kommunale og private.
Ud over introduktionen til alle kommunens og byens services er der også underholdning; denne gang med Dicte+Hempler. Der er også lidt snacks og drikkelse.
Tilmelding senest 20. april. Læs mere og tilmeld dig via oplev.frederiksberg.dk.