Svane Køkkenets nye køkkenbibel LOOKBOOK 2019 giver masser af inspiration – og viser et godt mix af køkkenløsninger, som kan opleves i butikken og hjemme hos en række norske og danske familier.
Køkkenet repræsenterer for de fleste af os mere end blot en praktisk boligfunktion – det udtrykker også vores livsstil, identitet, behov og drømme. Og samtidig er samværskøkkenet familiens sociale samlingspunkt.
Danskernes prioritering af køkkenet som boligens vigtigste samlingsrum afspejles i høj grad i køkkenbiblen fra Svane Køkkenet, som lige nu rammer Svane Køkkenets 28 køkkenkoncept-butikker med placeringer i hele Danmark. I en digital tidsalder er der gjort meget ud af at udgive en 156 siders LOOKBOOK med et udtryk og en fornemmelse, som indbyder til at fordybe sig i den som en coffee table book: ”Med udgivelsen af en trykt LOOKBOOK ønsker vi at give forbrugerne en særlig oplevelse, når de sidder og bladrer i den for at finde inspiration til, hvordan de selv kan gøre deres køkkendrømme levende,” siger brand marketing manager Merete Steenberg Thomsen fra Svane Køkkenet.
Fokus på 2019-nyheden.
Hvert år lancerer Svane Køkkenet et helt nyt køkkendesign, og LOOKBOOKen præsenterer 2019-nyheden S19 i mange versioner. Naturen er inspiration til designet, som kan opleves i skønne farver som Skovgrøn, Bladrød og Havblå foruden de klassiske farver hvid, sort og grå.
S19-designet rummer en række nyheder, bl.a. det praktiske Surface laminat med et blødt overflade touch og en ny højde på elementerne med plads til op til seks skuffer. Men også de mange andre køkken-designs opleves på nært hold.
Åbner køkkendøren.
I LOOKBOOKen inviterer en række danske familier, unge og erfarne indenfor i patricierboliger og nye funkisvillaer, i store huse og mindre bylejligheder for at vise, hvordan de har indrettet sig med køkkenet.
”En del af de cases, som vi har med i LOOKBOOKen, er fundet på Instagram, hvor stolte kunder bruger hashtagget #mitsvanekøkken til at vise deres køkken frem. De har åbnet deres hjem op for interviews og fotografering,” siger Merete Steenberg Thomsen: Casene kan opleves på både print og på vores website. Dermed bygger vi bro mellem SoMe-platformen og det trykte medie, som stadig er aktuel i fysisk form, da beslutningen om et nyt køkken er stor og kræver tid og research for de fleste.”
Familierne og hverdagen i deres samværskøkkener kan følges på både Svane Køkkenets website og sociale medier. Køkkenbiblen, der viser det samlede sortiment, kan hentes hos Svane Køkkenet i København.
Besøg din lokale Svane Køkkent på Gl. Kongevej 99 og se mere af de mange muligheder.