Er der noget, du gerne vil drøfte med politikerne på Frederiksberg, så kan du mandag den 2. december komme i dialog med de politiske udvalg.
Hvis du gerne vil mødes og tale med medlemmerne af kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg, så kan du komme i dialog med dem via deres foretrædeordning.
På et foretræde får du mulighed for at fortælle politikerne, hvad du mener om et givent emne, og du får mulighed for en dialog med politikerne om emnet. Politikerne kan stille opfølgende spørgsmål til dig, ligesom du kan stille afklarende spørgsmål til dem om det, du har fremlagt. Der vil ikke blive truffet beslutninger ved et foretræde. Der er mulighed for foretræde for kommunalbestyrelsen og for et stående udvalg.
Mandag den 2. december har du mulighed for at få foretræde for de politiske udvalg. Du skal sende en mail til juridisk@frederiksberg.dk senest den 18. november.
Du kan læse mere på frederiksberg.dk/politikerdialog