På Frederiksberg har Danmarks mest berømte scenekunstnere arbejdet, festet, boet – og mange har også deres sidste hvilested her. Her guider Rikke Rottesten fra Alhambramuseet til en række af de berømtheder, der hviler på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

”Nu hvile deres bene” – ikke bag højens bautasten, men blandt hviskende træer på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Det gælder også manden bag linjerne og dermed forfatteren til Danmarks nationalsang, Adam Oehlenschläger. Tæt på hans venner og familie Kamma og Knud Lyhne Rahbek fra Bakkehuset. Hvor han var en central del af den kunstnerkreds, der gjorde de smukke, gæstfrie stuer på Rahbeks Allé ikoniske.

Frederiksberg er også i døden et attraktivt sted at have adresse. Efter få skridt på kirkegården vil man snart se en høj koncentration af berømtheder. Ikke mindst de som været med til at gøre Frederiksberg til Danmarks West End og Broadway. Her hviler forlystelseskongen Lorry Feilberg, skuespillere som Lily Broberg, Marguerite Viby, ægteparret Kai Normann Andersen og Ellen Gottschalck og Ebbe Rode. Som nu deler en slags adresse med sin yndlingshumorist Storm P., der tit gik tur på kirkegården. Nu hvile hans bene her for evigt.

Lidt endnu må I gå ture selv. Men så snart de kan, vil Frederiksbergmuseerne igen lave guidede ture på byens kirkegårde.

Læs mere på Frederiksbergmuseernes hjemmeside

Foto ABW

Kilde.