Søndag d. 6. november inviterer Børneulykkesfonden til en sjov og underholdende dag med Kids Bingo Banko 2022.

Lad tallene rulle og spids ører, når underholdende bankomestre sørger for sjove nummertrækninger og deler præmier ud til de mange heldige vindere i et forrygende morsomt bankospil for hele familien. Børneulykkesfonden spiller også med sidegevinster, så tag din mor, kæreste, søster og bedste under armen og kom med. Alle er velkomne – uanset alder.

Der vil være masser af sjove indslag i løbet af dagen, og der vil være meet & greet med Marshall fra PAW Patrol og Bamse. Præmierne er doneret af vores sponsorer, blandt andre LEGO, My Little Pony og Nerf.

Der vil udover spillet også være mulighed for at vinde flotte præmier i tombolaen!

Det er Børneulykkesfonden, der står bag Kids Bingo Banko, og overskuddet går ubeskåret til fondens forebyggende arbejde med at forhindre ulykker blandt børn.

ENTRÉ
125 kr. pr. person (Børn under 12 mdr. er gratis)

Spilleplader købes på dagen:
30 kr. pr. plade
100 kr. for 4 plader

PROGRAM
12.00: Dørene åbner og salget af bankoplader begynder. Pladserne i salen er unummererede, så kom i god tid!
12.30-12.45: Velkomst og danse-sjov
13.00-13.20: Meet and greet
13.20-13.25: Introduktion til spillet
13.25-14.25: Spil 1
14.25-15.00: Pause
15.00-16.00: Spil 2
16.00-16.20: Meet and greet
16.30: Tak for i dag

Gå ikke glip af en hyggelig og sjov dag for hele familien – køb jeres billetter i dag, de har et begrænset antal pladser.

OBS! Er I 10 personer eller flere, kan I på forhånd reservere et bord til hele gruppen, så I er sikre på at komme til at sidde sammen. Bordet bookes ved at sende en mail til buf@borneulykkesfonden.dk med følgende oplysninger: kunde-/ordrenummer for billetkøb, gruppens navn, samt navn, mobilnummer og e-mail på gruppens kontaktperson.

Læs mere på: https://kidsbingo.dk/ – Klik på begivenheden her.