I forbindelse med åbningen af Sydhavnsmetroen er det besluttet at tilpasse busnettet for at skabe den bedste sammenhæng i den kollektive trafik. Derfor justeres en række buslinjer på Frederiksberg og i København.
Nedenfor kan du se de planlagte ændringer. Ændringerne træder i kraft den 20. oktober 2024.
- Linje 7A vil få endestation ved Københavns Hovedbanegård. Den vil fortsat køre mellem Rødovrehallen og København H.
Strækningen mellem Hovedbanegården og København Syd vil blive erstattet af en lavere frekvent linje 17. Det vil for passagerne på Frederiksberg betyde, at de ikke længere kan tage linje 7A direkte fra Frederiksberg til Sydhavn. I stedet kan Sydhavnsmetroen benyttes fra København H.
Den høje frekvens på linje 7A var grundet strækning i Sydhavn, hvor der var mange passagerer. Derfor er det besluttet, at linje 7A skal køre med 8 afgange i timen i stedet for i dag, hvor den kører med 9 afgange i timen. - Linje 9A vil køre med 6 afgange i timen i stedet for i dag, hvor den kører med 7 til 8 afgange i timen. Linjen kommer til at hedde linje 19.
- Linje 18 bliver delt ved Valby Station. Linje 18 vil fortsat køre mellem Valby Station og Emdrup og ændres ikke på Frederiksberg. Mellem Valby Station og Amager vil strækningen blive betjent af en linje 8A.
- Linje 1A omlægges, så den kører til København Syd Station og videre ad Sjælør Boulevard. Denne ændring sker fra 15. december og ændrer ikke noget på Frederiksberg.
Læs mere om Busserne på Frederiksberg.