Det Danske Drengekor byder velkommen til en stemningsfuld julekoncert den 10 december 2023, med de skønneste danske julesalmer og engelske carols, samt enkle nyere julehits.

Grafik ABW

Man kan til koncerten nyde, når drengene synger både dansk, engelsk, svensk og latin, både klassisk og. Populært, gammelt og nyt.Også Korskolens drenge, fra 6 -9 år, optræder til koncerten. Koncerten dirigeres af Emil Ritter og der afsluttes med en fællessalme, hvor publikum, traditionen tro, inviteres til at synge sammen med drengekoret.

Om Det Danske Drengekor
Det Danske Drengekors koncertkor er et højt profileret kor, der består af drenge i alderen 9-14 år. Gennem sit virke ønsker Det Danske Drengekor at skabe store musikalske oplevelser for små korsangere- på højt niveau. Koncertkoret optræder med et bredt repertoire i samarbejde med mange forskellige partnere, f.eks. til kirkekoncerter, i tv-shows, reklamefilm og ved større events.Siden 1983 har koret haft et fast samarbejde med Det Kongelige Teater, hvor Det Danske Drengekor er fast leverandør af drenge som korsangere og statister til fortrinsvist operaer. Korets særlige kendetegn er den danske sangskat, både med traditionelle og nykomponerede melodier. Det Danske Drengekor har også en korskole, hvor drenge helt ned fra 6-års alderen inviteres til at lære at synge og indgå i det særlige musikalske fællesskab og dannelsesprojekt, som et drengekor kan tilbyde.

Sted: Lindevang Kirke, Hattensens Allé 12, Frederiksberg
Dato: Søn. d. 10. december 2023
Tid:, kl. 16.
Hjemmeside: Se hjemmeside – Her kan du bestille billet