Mens landet går i sommerferie-modus, skrues der op for aktiviteterne for børn og unge i KU.BE, så der er noget sjovt og lærerigt at lave hver eneste dag i sommerferien. 

Man kan fx 
– lege dåseskjul i Byhaven med en masse andre
– se ‘Ternet Ninja’, ‘Bennys Badekar’, ‘Tilbage til fremtiden’ eller ‘Løvernes Konge’ på storskærm
– lære at lave sin egen tegneserie eller at tage kreative polaroidfotos
– lave skægge maskiner til det store LEGO-værksted
– brænde krudt af til lasergame-kamp i Byhaven
– danse til Silent FamilieGroove
– lave skattekort med Eventyrridderne
…og meget mere.

MEN HVAD MED DE VOKSNE?
Bare rolig, der er også fire højkvalitets-koncerter på programmet i juli – både inde i KU.BE og ude i Byhaven. Kom og nyd musikken (og vinen og maden) i solen! Og I må selvfølgelig også gerne danse med til FamilieGroove, eller se med, når deres sommerbio viser en af de gode film…

Se det hele her. 

Foto ABW