Har du børn, og mangler du inspiration til indretning af deres værelser? Her får du et par kreative tips til indretning af værelser til børn i forskellige aldersgrupper.

Aktiv leg hos de små
Det er en god idé at aktivere børn fra de er små, og opfordre dem til at lege og bevæge sig. Det er både godt for deres motorik og for deres udvikling generelt. Du kan evt. indrette dit barns værelse med gymnastikringe eller en sansegynge. Det vil give dem mulighed for nemt at skifte mellem stillesiddende leg og bevægelse, og uden tvivl også falde i god jord, når der er kammerater på besøg.

Et værelse med plads til hulebygning
Hvem af os husker ikke, hvor magisk det var at bygge sin egen lille hule som barn? Det er kun barnets egen fantasi der sætter grænser, for hvem ved om hulen er et prinsesseslot eller et sørøverskib? Der er noget intimt og hyggeligt over en hule, og mange børn nyder at kunne trække sig tilbage og lege i sit eget lille hjørne. Du kan evt. indrette en krog i værelset med et telt eller en tipi, som også kan fungere som opbevaring til noget af barnets legetøj.

Fuld knald på teenageværelset
I teenageårene sker der meget. Der er krav om lektier, pigerne begynder måske at interessere sig for mode og makeup, og hos drengene er det måske fodbold eller musik, der fylder. Uanset hvad, bør deres værelse danne gode rammer for dem, og være et sted hvor de kan koble af of lade op. Spørg evt. dit barn til råds, og gør det til et fælles projekt at lave et hyggeligt værelse, hvor der både er plads til lektielæsning, computerspil og hvad der ellers fylder. Du kan finde et stort udvalg af belysning på Mrperfect.dk. Sørg for at gøre værelset hyggeligt, evt. med plakater, planter og god belysning. LED lys kan være med til at skabe stemning, og kan evt. sættes under loftet hele vejen rundt i værelset.

Sovesofa eller træk-ud seng
Det kan være en god idé at indrette teenageværelset med enten en sovesofa eller en seng, der kan trækkes ud og have plads til en overnattende gæst. Det vil gøre det nemmere for dit barn at have venner på besøg, og fylder ikke nær så meget som en stor dobbeltseng. En sovesofa vil i dagtimerne kunne fungere som en ganske almindelig sofa, og kan desuden pyntes med puder i forskellige farver.

 

LED lys kan være med til at skabe stemning, og kan evt. sættes under loftet hele vejen rundt i værelset. PR-foto